Zimna krew 2. Szalony profesor - ebook

KAPITEL 1

Turen ind til hospitalet føles lang. Tobias sidder tavs ved siden af sin mor i bilen. Det hele flimrer forbi hans blik. Huse, biler og folk på gaderne. Drenge, der spiller fodbold i parken. De aner slet ikke, hvor heldige de er. De skal ikke på hospitalet.

Tobias sukker. Han skal indlægges, fordi han har haft ondt i maven i lang tid.

De har været hos deres læge, som syntes, at Tobias skulle undersøges grundigt på hospitalet. „Lige som en bil,“ havde han sagt. „Biler skal have tjekket bremser og dæk og den slags. Det er jo ikke sikkert, der er noget i vejen.

Det skal bare kigges efter.“

Han havde smilet til Tobias, da han sagde det. „Sådan er det også med dig. Du skal have et eftersyn.“

Mor drejer ind i hospitalets indkørsel. Det er et gammelt hospital og ikke ret stort. Nærmest som to villaer, der er bygget sammen.

Det var lige ved at blive nedlagt for en måned siden. Grunden var, at der døde to børn. Ingen kunne finde en forklaring på det. Man mente, at der måtte være en særlig farlig slags bakterie på hospitalet.

Det blev ikke lukket, men gjort grundigt rent. Lederen af hospitalet professor Hazel forsikrede, at hospitalet var sikkert at blive indlagt på.

Tobias følger efter sin mor ind på hospitalet. Lugten får det til at gyse i ham. Det er en lugt af medicin og rengøringsmidler og syge mennesker. På en dør sidder et gult skilt – mobiltelefon forbudt.

‘Velkommen til middelalderen,’ tænker han.

De går hen til modtagelsen. Tobias bliver indskrevet, og snart efter ligger han på en stue.

Hans mor kommer ind til ham lidt efter. „Jeg har talt med lægen,“ siger hun. „Der skal tages nogle blodprøver i dag. Og så skal du røntgenfotograferes. Du skal ikke være bange, det gør ikke ondt. Jeg skal på arbejde nu, men jeg kommer igen i eftermiddag. Ha’ det godt.“

Hun kysser Tobias og vinker til ham ovre fra døren. Så er hun væk.

Tobias kigger sig om i stuen. I sengen ved siden af ligger en dreng.

„Hej,“ siger drengen. „Jeg hedder Jakob. Hvad hedder du?“

„Hej, jeg hedder Tobias.“

„Hvad fejler du?“ spørger Jakob.

„Det er noget med min mave,“ siger Tobias. „Jeg ved ikke, hvad det er. Det skal lægerne finde ud af.“

„Jeg skal hjem i morgen,“ siger Jakob. „Det er dejligt, for jeg kan ikke lide at være her. Men det er godt, at du kom. Det er kedeligt at ligge her alene. Du har fået Nicks plads. Han skulle have været hjemme i dag. Men så blev han pludselig meget syg.“

„Det var ikke så godt,“ siger Tobias. „Hvad fejler han?“

„Han fik fjernet polypper. Så fik han pludselig feber. Meget høj feber og han snakkede i vildelse. Det var smadder synd for ham. Han blev kørt ind på en anden stue. Jeg tror, han ligger ovre på den anden side af gangen.“

De bliver afbrudt, da en mand i hvid kittel kommer ind. Han er høj og duknakket. Begge hænder har han stukket ned i kittellommerne. Der kommer nogle små ryk i hans højre skulder, mens han kigger på Tobias.

„Goddag,“ siger han. „Jeg er professor Hazel. Og du er så Tobias, der skal have taget nogle blodprøver. Vi skal jo finde ud af, hvad du fejler. Det var noget med smerter i maven. Jeg skal lige trykke dig på maven.“

Hazel trykker forskellige steder på maven. Men Tobias synes heldigvis ikke, det gør ondt.

„Det er fint,“ siger Hazel. „Nu skal jeg lytte til dine lunger. Kan du sætte dig op?“

Tobias svinger benene ud over kanten på sengen og bukker sig frem mod ham. Tobias synes, der er en mærkelig lugt ved ham. En stærk, kemisk lugt.

Tobias ser noget i hans opslag på bukserne. Han læner sig længere frem. Det er nogle små ringe. Det ligner dyrefoder. Kan det være kattemad?

„Det var også fint,“ siger Hazel. „Læg du dig bare ned igen.“

To niestety koniec bezpłatnego fragmentu. Zapraszamy do zakupu pełnej wersji książki.